Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi er en klinik med flere forskellige specialer, så alt efter, hvad du fejler, kan du blive tilknyttet en af vores underklinikker

Klinik for Kalksygdomme

Klinik for Stofskiftesygdomme

Klinik for Hypofyse-, Kønshormon- og Binyresygdomme

Diagnostisk Klinik

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.

Du kan f.eks. møde:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Sekretærer
  • Servicepersonale

Du kan også forvente at møde studerende fra ovenstående personalegrupper.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Dit besøg

Før du kommer

Henvisning og indkaldelse

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag, da der er vigtig information om bl.a.:

  • Faste
  • Pausering af medicin
  • Booking af tid til blodprøver

Skanning og blodprøver

Det kan være, at du skal skannes og have lavet andre undersøgelser forud for dit besøg. Det vil fremgå af dit indkaldelsesbrev.

Hvis du skal have taget blodprøver, før du kommer i klinikken og selv skal bestille tid, kan du læse mere om, hvordan du bestiller tid, og hvor du kan få taget prøverne:

Blodprøver og Biokemi

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret i venteområdet.

Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur.

Du kan opleve ventetid, men vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid. Du kan henvende dig i receptionen i klinikken, hvis du har spørgsmål.

Dit forløb

Du kommer i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, hvis du enten skal til undersøgelse, have svar på undersøgelser, have behandling eller til opfølgning på en behandling. 

Det enkelt besøg eller undersøgelsesforløb bliver tilrettelagt individuelt til dig og det afhænger af, hvilken sygdom og hvilke symptomer, du har.

Når dit forløb hos os slutter

Du er tilknyttet Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter. 

Videre behandling kan f.eks. være:

  • Opfølgende kontrol hos egen læge
  • Genoptræning hos egen kommune

Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Hvis du har et forløb hos os, er du altid velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.

Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Vi laver et notat med opsummering af dit forløb med kopi af notatet til din egen læge. I notatet står der, at du afsluttes hos os.

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • forberede spørgsmål hjemmefra

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 165

Indgang J, Plan 2, G218

8200 Aarhus N

Kort

Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme ligger ved Indgang J.

Oversigtskort over klinikkens placering