Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Tromboseklnikken er en del af Hjertesygdomme Klinik.

I Tromboseklinikken ser vi patienter med blodpropper i lunger og/eller ben. Vi ser også patienter med kræft eller i udredning for kræft, som får blodpropper i lungerne og/eller i benene.

Vi modtager også patienter til behandling og kontrol for blodpropper i hjertes kamre, forkammerflimmer, og patienter med mekaniske hjerteklapper, sygdomme i blodets størkningssystem, blodpropper på pacemaker eller andre indsatte fremmedlegemer.

Lægen tager stilling til hvilken type blodfortyndende medicin, du har bedst gavn af. Det kan være indsprøjtninger med Fragmin, tablet Marevan/Marcoumar, som kræver jævnlige blodprøve kontroller. Det kan også være tablet Eliquis, Xarelto, Pradaxa eller Lixiana, som er en anden type blodfortyndende medicin, som ikke kræver så hyppige blodprøvekontroller. 

Læs mere om de enkelte undersøgelser og behandlinger i Hjertesygdomme i vores patientvejledninger:

Patientvejledninger

I Hjertesygdomme har vi udarbejdet information og vejledning til dig, der skal have lavet undersøgelser eller får behandling hos os.

Se en oversigt over alle undersøgelser og behandlinger i Hjertesygdomme

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.

Du kan f.eks. møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Sekretærer
  • Bioanalytikere

Vi har en del studerende og elever tilknyttet, så du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Dit besøg

Før du kommer

Når du er blevet henvist til vores klinik, modtager du et indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske 
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Scanneren er placeret ved indgang F7.

Ankomstscanneren viser, hvilket venterum du skal gå til. Du skal vente i venterummet, indtil du bliver hentet af personale.

Dit forløb

Nyhenviste patienter med blodpropper i lunge eller ben

Ved lægesamtalen får du information om din diagnose, om behandling og du får også en plan for det videre forløb.

Nogle patienter får foretaget en scanning af hjertet samme dag inden lægesamtalen, og de tilbydes også en individel sygeplejekonsultation, hvor vi taler videre om diagnose og blodfortyndende behandling.

Senere i forløbet vil nogle af læge- og sygeplejekonsultationerne foregå som telefonkonsultationer.

For de fleste patienter går der flere måneder mellem deres kontroller og her er de altid meget velkomne til at kontakte os, hvis der opstår spørgsmål.

Patienter i Marevanbehandling

Hvis du skal følges i forbindelse med din Marevanbehandling kommer du i klinikken til en sygeplejekonsultation, når behandlingen startes op.

Her taler vi med dig om Marevans virkning/bivirkninger, og du får information om de praktiske forhold omkring INR-blodprøvetagningen.

I starten af dit forløb skal du have kontrolleret en blodprøve (INR) ca. 2 gange om ugen. Når behandlingen er stabil, kan blodprøven kontrolleres en gang om ugen eller en gang hver anden uge.

Efter ca. 2-3 måneders kontrol i Tromboseklinkken afsluttes forløbet til din praktiserende læge. I mellemtiden er du altid meget velkommen til at kontakte os, hvis der opstår spørgsmål.

Du kan finde vejledninger til de enkelte behandlinger og undersøgelser her: 

Hjertesygdomms patientvejledninger om specifikke undersøgelser og behandlinger

Undersøgelser i Hjertesygdomme

Du kan få lavet et hjertekardiogram (ekg) i Tromboseklinikken i forbindelse med kontrol, og du kan også få foretaget en scanning af hjertet (ekkokardiografi) i forbindelse med dit besøg.

Undersøgelser i andre afdelinger

Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.

Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:

  • Blodprøver

Læs mere om undersøgelse og svar

Kontrolforløb og afslutning i klinikken

Kontrollerne kan både foregå ved, at du møder op i klinikken eller over telefonen.

Dit forløb i Tromboseklinikken kan vare fra 2-3 måneder til et år, hvorefter du afsluttes til din egen læge.

Efter hvert besøg hos os sender vi et journalnotat til din praktiserende læge, som I begge har adgang til på sundhed.dk eller i Appen "Min sundhed". Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig. 

 

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det. Ved enkelte undersøgelser skal du vente i venteværelset. Når undersøgelsen er overstået, kan du være med til den opfølgende samtale.

Det kan være en fordel, hvis I forbereder spørgsmål til læge og sygeplejerske hjemmefra, så I husker at få spurgt om det, der er vigtigt for jer som familie at vide mere om.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • Stille spørgsmål

Netværk og støtte

Der kan være flere udfordringer ved at være syg eller være pårørende til en, som er syg.

Mens du er på hospitalet, kan du og dine pårørende benytte jer af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Hjertesygdomme Klinik

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 89

Indgang F7, Plan 2, F207

8200 Aarhus N

Kort

Hjertesygdomme Klinik ligger ved Indgang F7.

Oversigtskort over klinikkens placering