Klinik for pacemaker og ICD (tidl. Paceambulatorium)
I Klink for pacemaker og ICD foretager vi test og justeringer af din pacemaker eller ICD. Her kan du læse om dit forløb og finde praktiske informationer.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Klinik for pacemaker og ICD er en del af Hjertesygdomme Klinik.
Du kommer i Klinik for pacemaker og ICD, når du skal have kontrolleret eller justeret din pacemaker eller ICD f.eks. efter, at du har fået sat enheden ind, hvis du skal have udskiftet enheden, eller hvis du er blevet kaldt ind via hjemmemonitoreringsenheden
I klinikken foretager vi test og justeringer af din pacemaker eller ICD.
Kontroller, vi foretager:
- Test af alle typer af pacemakere med en eller flere ledninger
- Test af alle typer af ICDer med en eller flere ledninger
- Kliniske kontroller af sårområde
- Test af pacemakere og ICDer før og efter MR-skanning
Læs mere om de enkelte undersøgelser og behandlinger i Hjertesygdomme i vores patientvejledninger:
Patientvejledninger
I Hjertesygdomme har vi udarbejdet information og vejledning til dig, der skal have lavet undersøgelser eller får behandling hos os.
Se en oversigt over alle undersøgelser og behandlinger i Hjertesygdomme
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.
Du kan f.eks. møde:
- Sygeplejersker
- Læger
- Bioanalytikere
Vi har en del studerende og elever tilknyttet, så du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Dit besøg
Før du kommer
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til din behandling. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.
I brevet kan du finde information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du evt. skal gøre hjemmefra
Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Læs mere om henvisning og indkaldelse
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Scanneren er placeret ved indgangen til Hjertesygdomme Dagafsnit.
Ankomstscanneren viser, hvilket venterum du skal gå til. Du skal vente i venterummet, indtil du bliver hentet af personale.
Dit forløb
Du bliver modtaget af den sygeplejerske eller bioanalytiker, som skal kontrollere din pacemaker eller ICD.
Første kontrol efter operationen
Ved første kontrol efter operationen kontrollerer vi din pacemaker eller ICD, og vi kigger også på dine operationssår.
Vi lægger en kontakt-enhed over din pacemaker eller ICD. På denne måde skaber vi kontakt mellem din enhed og vores udstyr (programmeren), så vi kan kontrollere og teste din enhed.
Kontrolbesøg efter 3 måneder og efterfølgende kontroller
Hvis du har fået indopereret en pacemaker eller ICD på AUH, skal du til kontrol hos os 3 måneder efter operationen.
Hyppigheden af de efterfølgende kontroller afhænger af typen af enhed, samt status for hvordan pacemakeren eller ICDen fungerer teknisk netop hos dig.
Ved kontrollen kontrollerer vi batteristatus, tester ledningsfunktion, generel funktion og ser på evt. gemte episoder.
I nogle tilfælde får du taget et EKG som supplement til kontrollen.
Alt efter hvilken type pacemaker eller ICD, du har fået, kan de efterfølgende kontroller foretages på dit hjemsygehus.
Undersøgelser i andre afdelinger
Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.
Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:
- Blodprøver
- Skanning af hjertet
- Røntgenbillede af hjertet eventuelt med kontrastfremstilling af blodkar
Læs mere om undersøgelse og svar
Hjemmemonitorering
Nogle patienter, der får indopereret bestemte typer pacemaker eller ICD, kan blive koblet til vores hjemmemonitoreringsenhed. Hvis du bliver koblet til hjemmemonitoreringsenheden, får du udleveret en sender, som kan sende visse informationer om pacemakerens eller ICDens funktion til en bemandet monitoreringsenhed.
Du vil blive informeret nærmere, hvis din pacemaker eller ICD er tilkoblet dette system.
Til pårørende
Din rolle som pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det. Ved enkelte undersøgelser skal du vente i venteværelset. Når undersøgelsen er overstået, kan du være med til den opfølgende samtale.
Det kan være en fordel, hvis I forbereder spørgsmål til læge og sygeplejerske hjemmefra, så I husker at få spurgt om det, der er vigtigt for jer som familie at vide mere om.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- Stille spørgsmål
Netværk og støtte
Der kan være flere udfordringer ved at være syg eller være pårørende til en, som er syg.
Mens du er på hospitalet, kan du og dine pårørende benytte jer af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om vores tilbud til patienter og pårørende
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:
Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Hjertesygdomme Klinik
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 89
Indgang F7, Plan 2, F207
8200 Aarhus N
Kort
Hjertesygdomme Klinik ligger ved Indgang F7.
Kontakt
Telefon, mail og telefontid
Telefon
78 45 20 20
Telefontid
Mandag til fredag kl. 8-15
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Adresse
Hjertesygdomme Klinik
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Indgang F6, F204