Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Center for Pulmonal Hypertension er en del af Hjertesygdomme Klinik.

I Center for Pulmonal Hypertension undersøger og behandler vi patienter med forhøjet blodtryk i lungekredsløbet også kaldet pulmonal hypertension. 

Tilbyder vi dig behandling, kan det være med eller uden indlæggelse.

Læs mere om de enkelte undersøgelser og behandlinger i Hjertesygdomme i vores patientvejledninger:

Patientvejledninger

I Hjertesygdomme har vi udarbejdet information og vejledning til dig, der skal have lavet undersøgelser eller får behandling hos os.

Se en oversigt over alle undersøgelser og behandlinger i Hjertesygdomme

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.

Du kan f.eks. møde:

  • Hjertelæger
  • Lungekirurgiske læger
  • Røntgenlæger
  • Sygeplejersker
  • Sekretærer

Typisk vil du og dine pårørende have tættest kontakt med læge, sygeplejerske og sekretær.

Vi har en del studerende og elever tilknyttet, så du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Dit besøg

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til din behandling. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske 
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Scanneren er placeret ved indgangen til Hjertesygdomme Dagafsnit.

Ankomstscanneren viser, hvilket venterum du skal gå til. Du skal vente i venterummet, indtil du bliver hentet af personale.

Dit forløb

Du kommer i Center for Pulmonal Hypertension, hvis du skal udredes eller behandles for forhøjet tryk i lungekredsløbet. 

I forbindelse med udredning eller behandling får du en samtale med en læge og en sygeplejerske. I forbindelse med samtalen får du lavet en fysisk undersøgelse og du får lavet en hjerteskanning, taget blodprøver og lavet et EKG (hjertekardiogram).

Hvis du skal have lavet yderligere undersøgelser, kan det være undersøgelse af trykforholdende i hjerte og lunger med et kateter via en blodåre. Her kan vi også undersøge for eventuelle kroniske blodpropper i lungerne. Har du kroniske blodpropper i lungerne, kan du få lavet en ballonudvidelse af lungekarrene.

Hvad der skal ske under dit besøg og hvor længe det varer, står i dit indkaldelsesbrev og i den vejledning, du har fået tilsendt sammen med indkaldelsen.

Du kan også finde vejledninger til de enkelte behandlinger og undersøgelser her: 

Hjertesygdommes patientvejledninger om specifikke undersøgelser og behandlinger

Undersøgelser i andre afdelinger

Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.

I forbindelse med udredning vil du ofte få lavet: 

  • Udvidet lungefunktionsundersøgelser
  • MR-skanning af hjertet
  • CT-skanning af lungekredsløbet
  • CT-skanning af lungerne
  • CTskanning af hjertet

Læs mere om undersøgelse og svar

Behandlingsmuligheder

Du bliver informeret om de behandlingsmuligheder, der er for dig, og du får mere information om de specifikke behandlinger.

Du vil blive inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med dit forløb, og behandlingen går først i gang, når du har sagt ja til den plan, der er lagt.

Kontrol

Du følges i vores center til regelmæssige kontroller,  hvis du har forhøjet tryk i lungekredsløbet eller kronisk blodpropper.

Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Efter hvert besøg hos os sender vi et journalnotat til din praktiserende læge, som I begge har adgang til på sundhed.dk eller i Appen "Min sundhed". Der kan du finde information om den behandling, du har fået.

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det. Ved enkelte undersøgelser skal du vente i venteværelset. Når undersøgelsen er overstået, kan du være med til den opfølgende samtale.

Det kan være en fordel, hvis I forbereder spørgsmål til læge og sygeplejerske hjemmefra, så I husker at få spurgt om det, der er vigtigt for jer som familie at vide mere om.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • Stille spørgsmål

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Hjertesygdomme Klinik

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 89

Indgang F7, Plan 2, F207

8200 Aarhus N

Kort

Hjertesygdomme Klinik ligger ved Indgang F7.

Oversigtskort over klinikkens placering