Her kan du finde uddybende information om de forskellige undersøgelser, der kan være, når du kommer i Center for Medfødte Hjertesygdomme
Undersøgelser i Center for Medfødte Hjertesygdomme
Ved denne test belastes du på en "kondi-cykel". Belastningen øges gradvist, til du bliver udmattet. . Vi måler regelmæssigt dit blodtryk og registrerer din hjerterytme ved hjælp af klæbeelektroder på brystkasse, skuldre og talje.
Testen udføres af en sygeplejerske . Undersøgelsen foretages i klinikken og tager som regel 45 minutter.
Du må kun spise et let måltid inden testen (spørg sygeplejerske eller læge, hvis du er i tvivl)
Cykeltests
Cykeltest (Hjertesygdomme)
Cykeltest med måling af iltoptagelse (Hjertesygdomme) - Er en udvidet cykeltest, hvor du får målt din iltoptagelse. Testen giver et mere nøjagtigt mål for arbejdskapaciteten. Ved testen trækker du vejret gennem en maske.
Ved hjælp af 10 plastikelektroder, som klæbes til brystkasse, arme og ben, optages hjertets elektriske signaler.
Undersøgelsen tager et par minutter og er uden ubehag. Undersøgelsen er specielt velegnet til at vurdere hjertets rytme.
Lægerevarende registrering af hjerterytmen
I mange tilfælde kan der være behov for længerevarende registrering af hjerterytmen. Dette kan foretages ved en såkaldt ambulant EKG-overvågning eller Holter-undersøgelse.
Ved denne undersøgelse klæbes fire elektroder til brystkassen. Elektroderne er koblet til en lille optager, som kan registrere alle hjerteslag i op til 7 dage.
Optagelsen analyseres efterfølgende nøje af EKG-laboranterne.
Ved denne test måles, hvor langt du kan gå på 6 minutter. Testen udføres af sygeplejerskerne i klinikken.
Ud over distancen, måler vi også din puls og iltindholdet i blodet før og efter gangtesten.
Iltindholdet måles ved hjælp af en lille lysføler, som sættes på din fingerspids.
Hvad er hjertekateterisation?
Hjertekateterundersøgelse foregår ved, at et tyndt palstikkateter via blodårer føres ind til hjertet.
Herved kan man dels undersøge hjertekredsløbets funktion men også behandle visse typer af hjertefejl fx lukning af huller og udvidelse af forsnævringer. Dette kaldes kateterbaseret behandling.
Hvor foregår undersøgelsen?
Hjertekateterisationer foregår på Rigshospitalet.
Ultralydscanning er den vigtigste undersøgelsesmetode ved medfødt hjertesygdom.
Undersøgelsen er ufarlig og uden ubehag.
Hjertet scannes gennem brystkassen ved hjælp af en håndholdt transducer. Lidt creme sikrer god kontakt mellem transduceren og brystkassen.
Ved scanningen kan vi se hjertets anatomi i detaljer, og vi kan derved vurderer hjertets funktion nøje. Blodets strømning kan ses som røde og blå farver, som viser, i hvilken retning blodet strømmer.
Udvendig scanning på brystkassen kaldes transtorakal ekkokardiografi (TTE).
Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
I nogle situationer kan der være behov for ultralydsscanning af hjertet via spiserøret, kaldet transesophageal ekkokardiografi:
Ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret (TEE)
Undersøgelser i andre afdelinger
Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.
Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:
- Røntgen og CT-skanning
- MR-skanning
- Hjertekaterisation - Foregår på Rigshospitalet
- Elektrofysiologiske undersøgelser