Her kan du finde information om de forskellige behandlinger, der kan være i forbindelse med en medfødt hjertesygdom.
Medicinsk behandling
Mange voksne patienter med medfødte hjertesygdomme har i det daglige behov for medicinsk behandling.
Det drejer sig hyppigst om medikamenter, som stabiliserer hjerterytmen, medikamenter som styrker hjertefunktionen, medikamenter der nedsætter blodtrykket og forskellige former for blodfortyndende medicin, men også andre præparater kan komme på tale.
Ganske få patienter med cyanose (”blå” patienter) og høj blodprocent kan have gavn af åreladning. Typisk tappes ca. 500 ml blod gennem en vene i albuebøjningen, som erstattes med 500 ml saltvand. Herved kan en meget høj ”hæmatokrit-værdi” midlertidigt reduceres så blodet er knap så tyktflydende. . Tapningen tager 20-30 minutter. Man skal undgå at tappe patienterne mere end 2 (3) gange om året.
Magnyl gives bl.a. til
- patienter, som har fået indopereret en Gortex shunt. Magnylbehandlingen skal som regel fortsætte så længe shunten haves. Dvs indtil shunten fjernes i forbindelse med en fornyet operation.
- patienter som har fået indsat en Contegra graft. Magnylbehandlingen fortsættes i 3 mdr og kan derefter ophører.
Hjerteoperation
Hvis patienter med medfødt hjertesygdom, har behov for hjerteoperation, kateterbaseret undersøgelse eller behandling, vil det foregå på Rigshospitalet.
Pacemakerbehandling bruges til patienter, hvor hjertets ledningssystem ikke virker tilfredsstillende.
Hos patienter med medfødte hjertesygdomme skyldes det som regel at hjertets elektriske impulser ikke ledes fra forkamrene til pumpekamrene. Dette brud på impulssystemet kan eksempelvis opstå i forbindelse med hjerteoperationer, men kan også optræde spontant.
Pacemakeranlæggelse eller skift af pacemaker (batteriskift)
Hos nogle patienter med medfødt hjertesygdom er hjertet og blodårerne så anderledes sat sammen at man ikke uden videre kan få ledningerne fra pacemakerne til at sidde tilfredsstillende i hjertet og de tilfælde må hjertekirurgen åbne så ledningerne kan sys ind på hjertets overflade. I disse tilfælde sker operationen på rigshospitalet i fuld bedøvelse og som regel må patienten blive længere i afdelingen.
I
Hvad er hjertekateterisation?
Hjertekateterisation er en såkaldt invasiv undersøgelse, hvor tynde plastikkatetre via blodårerne føres ind til hjertet. Der er to formål med undersøgelsen. For det første at få vigtige oplysninger om hjertets anatomi og funktion og for det andet at bruge teknikken til at behandle hjertefejl - fx til lunkning af huller og udvidelse af forsnævringer. Dette kaldes kateterbaseret behandling.
Hvor foregår undersøgelsen
Hjertekateterisationer foregår på Rigshospitalet.
Ved forstyrrelser i hjerterytmen kan det være nødvendigt at finde årsagen til rytmeforstyrrelsen. Dette kan gøres med såkaldt kateterteknik, hvor tynde plastikkatetre - gennem blodårer - føres ind til hjertets kamre, hvor hjertets elektriske system er placeret.
Gennem katetrene kan det elektriske system meget nøje vurderes. I de fleste tilfælde er formålet med undersøgelsen ikke alene at vurdere systemet, men også at behandle uregelmæssighederne. Dette sker ved de såkaldt ablation, hvor årsagen til uregelmæssigheden ofte kan ”brændes” over, hvilket ofte vil kunne helbrede rytmeproblemet.
Ved voksne med medfødt hjertesygdom foregår det enten på Rigshospitalet eller AUH afhængigt af den medfødte hjertesygdoms sværhedsgrad
Elektrofysiologisk undersøgelse (med eventuel ablation) (rigshospitalet.dk)
Ablation - behandling af børn og unge (rigshospitalet.dk)
