Om klinikken

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har en sygdom eller skade i kranie, hjerne, ryg eller nerver. 

Vi er en del af en kirurgisk afdeling. Det betyder, at vi udfører operationer. Tilbyder vi dig en operation, kan det være med eller uden indlæggelse.

Eksempler på sygdomme og skader, vi undersøger for og behandler:

  • Diskusprolaps
  • Vand i hovedet
  • Hjernetumor

Læs mere om vores behandlinger i Hjerne- og Rygkirurgisk patientvejledninger:

Patientvejledninger

I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske.

Se oversigt over alle patientvejledninger i Hjerne- og Rygkirurgi

 

Personale du møder

I klinikken vil du møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Lægesekretærer

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Teams i Hjerne- og Rygkirurgi Klinik

Alt efter, hvad du fejler, bliver du tilknyttet et af vores teams. 

Find kontaktoplysninger på de enkelte teams:

Teams i Hjerne- og Rygkirurgi Klinik

Dit besøg

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en forundersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til undersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Inden du kommer, vil vi gerne bede dig om at opdatere dit fælles medicinkort

Du skal oplyse al den medicin du tager. Det gælder også vitamin- og kosttilskud samt naturmedicin.

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter.

Kontakt personalet, hvis du får brug for at ligge ned f.eks. på grund af smerter.  De kan henvise dig til vores hvilestue, hvis der er ledige pladser.

Dit forløb

Din første samtale med lægen

Dit første besøg er en forundersøgelse, hvor du taler med en læge og bliver undersøgt. Forundersøgelsen kan tage alt fra 15 minutter til 3 timer.

Det er ikke sikkert, at vi kan give dig en diagnose efter forundersøgelsen. Du bliver indkaldt til flere undersøgelser, hvis det er nødvendigt. Det kan også være, at du skal undersøges eller behandles i en helt anden afdeling.

Behandlingsmuligheder

Når du får diagnosen, kan du få tilbudt en operation, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. 

Der kan også være andre behandlingsmuligheder, som f.eks. fysioterapi.

Hvis vi ikke kan tilbyde dig en operation, giver vi din egen læge besked eller henviser dig til en anden afdeling.

Blodprøver, røntgen og samtale før en eventuel operation

Vurderer vi til forundersøgelsen, at du skal opereres, kan der være behov for, at du får lavet forskellige undersøgelser. Hvilke undersøgelser du skal have lavet, er blandt andet afhængig af operationen.

Undersøgelserne kan f.eks. være:

Skal du i fuld bedøvelse til din operation, vil du også skulle tale med en narkoselæge.

I nogle tilfælde får du lavet undersøgelserne samme dag. Det kan også være, at du skal komme ind til undersøgelserne en anden dag.

Operation

Vi indkalder dig til operation. Du modtager dit indkaldelsesbrev i e-Boks.

Brevet indeholder information om:

  • Din operation, og om du skal indlægges
  • Hvordan du skal forberede dig
  • Hvor og hvornår du skal møde op

Inden du møder til operation, er det vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Det er vigtigt, at du læser alle bilag.

Du kan også se en oversigt over alle vores vejledninger her:

Undersøgelser og behandlinger i Hjerne- og Rygkirurgi

Operation med eller uden indlæggelse

Nogle operationer kræver, at du skal indlægges. Du kan blive indlagt på Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit. Det afhænger af hvilket sengeafsnit, der har plads.

Hvis du skal opereres i Dagkirurgi, skal du hjem samme dag og ikke indlægges.

Samtale og undersøgelse efter operationen

Vi vurderer, om du skal komme til opfølgning efter din operation. Du kommer til at tale med en læge eller sygeplejerske. Du har også mulighed for at stille spørgsmål. I nogle tilfælde vil lægen undersøge dig. 

Du har også mulighed for at blive ringet op af en sygeplejerske eller læge. 

Dit forløb hos os slutter typisk efter samtalen, men hvis vi vurderer, at der er behov for det, vil du få en ny tid til opfølgning. 

Når dit forløb hos os slutter

Du er tilknyttet Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når din behandling hos os slutter.

Vi aftaler den opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Vi laver et udskrivelsesbrev om dit forløb hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Netværk og støtte

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om alle vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Kort og adresse

Adresse

Hjerne- og Rygkirurgi Klinik

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 165

Indgang J, Plan 2, J215

8200 Aarhus N

Kort

Hjerne- og Rygkirurgi Klinik ligger ved Indgang J.

Oversigtskort over klinikkens placering