Klumpfødder (Varusfødder)
Behandling af klumpfødder - skridt for skridt. Her kan du læse om forløbet og se billeder og videoer om behandlingen.
Et typisk forløb
1. Samtale
Første trin i samarbejdet med jer ligger forud for selve behandlingen.
Når en scanning viser, at jeres barn har klumpfod eller klumpfødder, bliver I allerede inden fødslen indkaldt til et møde i Ponsetiklinikken.
På mødet vil vi fortælle jer om, hvad der skal ske.
2. Gipsbehandling
Kort efter, at I er kommet hjem efter fødslen, vil I blive indkaldt til behandling.
Det første, der skal ske, er at barnets fod skal i gips. Vi redresserer og lægger gips to gange om ugen gennem ca. tre uger.
I nogle tilfælde vil fødderne være velegnede til endnu kortere forløb. Det kommer an på en individuel vurdering og afhænger mest af føddernes fleksibilitet.
Sådan lægger vi gipsen på
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Sådan tager vi gipsen af
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
3. Operation
Efter ca. tre ugers gipsbehandling er foden rettet ud, og så skal jeres barn have akillessenen forlænget med en operation.
Det foregår på Ponsetiklinikken, og operationen tager ca. et kvarter.
Herefter skal jeres barn have gips på igen i tre uger, så senen kan gro sammen.
To dage efter operationen og to dage efter den dag, hvor I går gang med skinnebehandling, ringer sygeplejersken til jer for at høre til jeres barn og svare på de spørgsmål, I måtte have.
Sygeplejersken orienterer jeres sundhedsplejerske om jeres behandlingsforløb.
4. Skinnebehandling
Når jeres barn er blevet opereret og har fået gipsen af, skal det i gang med at bruge skinne.
Jeres barn skal have skinne på fuld tid i tre måneder og derefter som soveskinne indtil fire årsalderen.
Det er jer, der skal stå for, at barnet bruger skinnen korrekt derhjemme. Vi samarbejder med bandagisterne som viser jer, hvordan I skal gøre, og hjælper jer undervejs.
Større børn og klumpfødder
Risiko for tilbagefald
De fleste børn kommer til at gå og løbe uden besvær efter behandlingen. Foden vil dog altid være lidt anderledes og der kan være små problemer med balancen.
Der kan desuden ske tilbagefald efter behandlingen, som betyder, at børn skal i behandling igen.
Derfor skal I gå til kontrol med barnet indtil det er ca. syv år.
Gipsbehandling af større børn
De større børn, som har brug for at få korrigeret foden, skal have gips på. Vi anlægger en anderledes gips end på de små børn, så det større barn kan gå på gipsen. Gipsen går kun til under knæet.
Gipsen kan holde til ganske meget. Og jeres barn kan mange ting med gips på benene. Gipsene må dog ikke blive våde.
Videoer med større børn i gipsbehandling
Miniordbog
Forstå hvad lægen siger
Her er forklaringen på de fagudtryk I vil møde som forældre til et barn med klumpfod.
Akillessenen/Achillessenen:
Den lange kraftige sene, der sidder bagerst på foden og som skal skæres over når jeres barn er færdig med gipsbehandlingen.
Bandagist:
Skinnespecialist, der giver jeres barn skinner på og viser jer, hvordan I skal gøre, når I kommer hjem og selv skal give skinnen på.
EMLA:
Bedøvende creme som smøres på foden før operationen.
Michellskinne:
Den skinne, som anvendes til skinnebehandling i Aarhus, dvs. den skinne, jeres barn får på, når I er færdige med gipsbehandlingen.
Piraniscore:
Hver gang I er til behandling, foretager vi en bedømmelse af foden for at se om den bliver bedre af behandlingen. Denne bedømmelse er udviklet af Lægen Shafique Pirani og opkaldt efter ham. Scoren går fra 6 til 0, hvor 6 er en ubehandlet klumpfod og 0 er det normale.
Ponsetimetode:
Metode til behandling af klumpfødder som anvender manipulation, gipsbehandling og skinnebehandling. Ofte er det nødvendigt med et mindre kirurgisk indgreb (se tenotomi). Metoden blev udviklet af Lægen Ignacio Ponseti (1914– 2009). Mere information om Ponseti
Talipes equinovarus:
Den lægelige betegnelse for en klumpfod.
Tenotomi:
Den lægelige betegnelse for en overskæring af en sene. I klumpfodsbehandlingen foretages næsten altid en overskæring af akillesenen (se Akillessenen).
Varus:
Når man beskriver en fod kan man bruge betegnelsen varus, som betyder at foden drejer indad.
