Når donor er fundet, bliver du henvist til transplantation.

Du bliver kontaktet af transplantationskoordinatoren, som vil orientere dig om dit videre forløb, og du vil modtage en plan over forløbet. Sker der ændringer i planen vil transplantationkoordinatoren orientere dig løbende.

Du skal starte på forskelligt medicin i dagene inden selve transplantationen. Du skal regne med at tage denne livsvigtige medicin i en lang periode. Tidligst et år efter transplantationen er du ude af al medicin.

Forebyggende behandling mod infektion

Det er først og fremmest forebyggende tablet behandling mod infektioner med bakterier, svampe og virus og medicin.

Medicin, der forhindre afstødning af ny knoglemarv

Derudover giver vi dig medicin, der forhindrer afstødning af den nye knoglemarv og forhindrer det nye immunforsvar i at angribe "sin nye krop".

Smertestillende medicin

Fra omkring dag 0 og indtil de nye stamceller begynder at vokse frem, vil du ofte have brug for smertestillende medicin på grund af slimhindeløsning i mund og tarm, som kan give voldsomme smerter. Det kan gives i tabletform, men formentlig vil du få brug for at få tilført den smertestillende medicin i blodbanen via en lille pumpe.

Du får anlagt et langt tyndt kateter (Hickman kateter) i en stor vene ved kravebenet  inden transplantationen. Gennem kateteret får du kemoterapi, stamceller, blodprodukter, væske og medicin.

Du skal have kateteret siddende så længe, der er behov for det.

Under "Vejledninger" kan du finde en patientvejledning om at få anlagt et Hickman kateter.

Dit hår falder af 1-2 uger efter kemoterapi og evt. stråler.

Håret begynder sædvanligvis at vokse ud ca. 3 måneder efter kemoterapi og evt. stråling. Det kan vokse ud med en lidt mørkere farve og ændret struktur i form af fx krøller.

Vi anbefaler at få langt hår klippet kort inden indlæggelsen. Det gør hårtabet mindre generende. 

Du vil kunne få et tilskud til en paryk, hat, kasket eller lignende, hvis du ikke har fået det tidligere i dit sygdomsforløb.

Det er en god ide at få det ordnet inden indlæggelsen.

Forud for selve transplatationen vil du i 5 til 7 dage få forbehandling med kraftig dosis kemoterapi og evt. højdosis strålebehandling af hele kroppen.

Formålet med forbehandlingen er dels at tilintetgøre dine egne stamceller og dermed immunforsvaret, og dels at bekæmpe evt. restsygdom.

Knoglemarven er det mest kemoterapifølsommme væv i kroppen, og ved denne forbehandling vil knoglemarven blive slået ihjel.

Når kemoterapien, efter får dage, er ude af din krop, får du stamceller fra donor.

Du modtager et brev i din e-boks med en detaljeret plan over de undersøgelser, du skal have foretaget. Undersøgelsesresultaterne kommer i dagene før du påbegynder forbehandlingen til transplantationen.

Der kan forekomme udsættelse af transplantationen, hvis det viser sig at du har tilbagefald af din sygdom, en infektion eller på grund af donor.

Undersøgelserne planlægges, så de kan gennemføres i løbet af 3-5 dage. Disse dage, hvor undersøgelsen finder sted, kan du evt. sove hjemme, på patienthotellet eller være indlagt i sengeafsnittet. Du skal være indstillet på, at aftalen af forskellige grunde kan ændres.

Det kan være vanskeligt at undgå ventetid. Det er derfor en god ide at medbringe læsestof og lignende.

Vi planlægger en lang række undersøgelser, der skal afdække din generelle helbredstilstand, og for at undersøge, om du har tegn på infektion i kroppen.

Dette sker for at vi kan tage højde for eventuelle problemer før eller under transplantationen.

Ud over disse undersøgelser, vurderer vi også resultatet af den behandling, du har fået indtil nu - om der fortsat er synlige rester af kræftsygdommen i din krop.

Ved nogle sygdomme skal alle tegn på sygdom være væk før transplantationen. Ved andre må synlige rester gerne forekomme.

Hvis sygdommen ikke er tilstrækkelig i ro, eller at vigtige kropsfunktioner ikke er robuste nok til et transplantationsforløb, bliver transplantationen aflyst eller udsat indtil en evt. bedring.

Du vil få tilsendt en plan over, hvornår og hvilke undersøgelser du skal have lavet.

Disse dage, hvor undersøgelserne finder sted, kan du evt. sove hjemme, på hotellet eller være indlagt i sengeafsnittet. Du skal være indstillet på, at aftalen af forskellige grunde kan ændres.

For at kunne tilrettelægge sygeplejen under transplantationsforløbet på bedst mulig
måde, er det nødvendigt at kende dine erfaringer fra tidligere behandlinger. Samtidig er
det væsentligt at få drøftet andre særlige fysiske, psykiske og /eller sociale problemstillinger
vedr. dig og din familie, der kan få betydning for forløbet.

Under samtalen er der også mulighed for at drøfte transplantationsforløbet og for at
stille spørgsmål. Desuden vil du kunne få yderligere information om de undersøgelser,
du skal gennemgå.

Da behandling og transplantation kan påvirke dine kropsfunktioner, er det vigtigt for os
at kende dit normale blodtryk og puls inden.

Temperaturen kan afsløre om du har infektion.

Hvis du føler dig forpustet eller tidligere har haft problemer med at trække vejret, måler
vi hvor meget ilt du har i blodet. Det gøres ved at sætte en klemme på din finger i ½ - 1 minutter. 

Du får taget mange blodprøver før transplantationen. De kan vise hvordan f.eks. knoglemarv,
nyrer, lever og skjoldbruskirtel fungerer.

Andre prøver viser hvilke vaccinationer du har fået, hvilke infektioner du tidligere har haft og evt. har på nuværende tidspunkt.

Du bliver også undersøgt for HIV, leverbetændelse A, B og C, og vi skal kende din blodtype.
Det er i de fleste tilfælde nødvendigt at tage flere blodprøver i løbet af de dage, du er til
forundersøgelse. Det får du nærmere besked om undervejs.

Blodprøverne tages sædvanligvis i armen. Vi tager kun undtagelsesvist blodprøver i dit centrale venekateter (f.eks. CVK og port-a-cath) af hensyn til infektionsrisikoen.

Urinen undersøges for protein og sukker og kan desuden vise, om du har urinvejsinfektion.

EKG viser din normale hjerterytme. Det giver os et sammenligningsgrundlag, hvis
hjertet ændrer rytme under behandlingen.

Du får sat selvklæbende elektroder på brystkasse, arme og ben. Hvis du er behåret disse
steder, kan barbering være nødvendig. Elektroderne kobles til et EKG-apparat, der kan
omdanne de elektriske impulser, der udsendes fra hjertet, til et grafisk billede af hjerterytmen.

Peak Flow er en simpel pusteprøve, der måler, hvor hurtigt du kan puste luften ud ved udånding.

Du skal puste 3 gange, hvor vi bruger den bedste af målingerne.

Målingen bruger til sammenligning efter transplantationen.

Undersøgelsen viser, om du har infektion, væskeophobning eller andre problemer med
lungerne. Den viser også, om hjertet er forstørret som tegn på overbelastning.

Du skal helst stå op under røntgenoptagelsen, men hvis det ikke er muligt, kan du sidde
eller ligge.

Undersøgelsen kan foretages for at afgøre, om din knoglemarv fungerer tilfredsstillende
og for at udelukke, at der er tilbagefald af din sygdom.

Undersøgelsen foregår ved, at sygeplejersken fører en kanyle ind i hoftekammen
og udtager knoglemarv til undersøgelse.

Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse, mens du ligger på siden.

Afhængig af hvilken sygdom du har, skal du eventuelt have foretaget lumbalpunktur.

Undersøgelsen kan vise, om du har kræftceller i den væske, der ligger omkring rygmarv
og hjerne (spinalvæsken).

Afhængig af, hvilken sygdom du har, skal du evt. også have sprøjtet kemoterapi ind i væsken for at forebygge kræftsygdom der.

Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en tynd nål ind mellem to ryghvirvler og ind i
spinalkanalen. Gennem nålen tages lidt væske ud til undersøgelse og evt. kemoterapi
sprøjtes ind.

Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse, mens du ligger på siden med
krum ryg.

I sjældne tilfælde kan der opstå svær hovedpine efter undersøgelsen. I så fald skal du
hurtigst muligt henvende dig til afdelingen, der kan iværksætte den rette behandling.

Bestemte typer af kemoterapi, strålebehandling samt rygning kan påvirke dine lunger og
gøre det sværere for dig at trække vejret normalt. Det er vigtigt at vide, om din lungefunktion
er normal, inden du skal transplanteres.

Undersøgelsen kan danne sammenligningsgrundlag, hvis du senere skulle få problemer med lungerne.

Under undersøgelsen skal du trække vejret og puste i et apparat, der kan måle din lungekapacitet og pustekraft.

Du skal regne med ½ times hviletid i venteværelset, da du skal være helt i ro, når undersøgelsen starter.

Hvis du er ryger, skal du holde pause 8 timer forud for undersøgelsen.

Tandundersøgelse
Selvom du er vant til at gå til kontrol hos din egen tandlæge, skal du inden transplantationen
have undersøgt tænderne af en hospitalstandlæge. Undersøgelsen vil vise, om
der er tegn på infektion omkring tandrødder, i tandkødet og i kæben. Det kan i så fald
blive aktuelt med forebyggende tandbehandling før transplantationen.

Du vil få foretaget røntgenundersøgelse af tænder og kæbe, og hospitalstandlægen undersøger dine tænder på samme måde som din egen tandlæge.

Tandlægen vurderer også din spytproduktion. Du kan i forvejen have nedsat spytproduktion
som følge af tidligere behandlinger, og transplantationsforløbet kan forværre symptomerne.

Nedsat spytproduktion giver tørhed og ubehag i munden og øger risikoen
for huller i tænderne.

Tandlægen vurderer, om der er behov for yderligere behandling.

Undersøgelsen foretages for at udelukke skjulte infektioner i øre- næse- og halsregionen.

Øre- næse- og halslægen tager stilling til, om der evt. skal foretages yderligere undersøgelser.

Ekko-undersøgelsen viser, hvordan dit hjerte arbejder.

Både dine tidligere behandlinger og den medicin og væske, du skal have i transplantationsperioden, kan påvirke hjertet. Det er derfor nødvendigt at vide, om du har problemer med hjertet, før du bliver transplanteret.

Undersøgelsen foregår ved, at der føres et ultralydshoved frem og tilbage på dit bryst
over hjertet. Der er ikke forbundet ubehag med undersøgelsen.

Undersøgelsen udføres på alle kvinder for at udelukke, at der er infektioner eller andre
sygdomme i underlivet.

Ud over den normale gynækologiske undersøgelse, vil du evt. også få foretaget en ultralydsundersøgelse via skeden og evt. få taget en celleprøve fra livmoderhalsen.

Undersøgelsen kan foretages for at finde ud af, om der er aktivitet i din sygdom. Du vil
derfor få scannet den del af kroppen, hvor din sygdom har været lokaliseret.

Undersøgelsen foregår ved, at du får sprøjtet et radioaktivt mærket sukkerstof ind i
blodbanen. Sukkerstoffet optages bl.a. af kræftceller. Med et særlig kamera er det muligt
at spore sukkerstoffet efter nogle timer.

Du må kun drikke postevand i 6 timer før undersøgelsen. Du må ikke spise, da det kan give misvisende undersøgelsesresultater.

Detaljeret skriftlig information fremsendes til dig fra Nuklearmedicin og PET.

Undersøgelsen kan foretages for at finde ud af, om der er aktivitet i din sygdom og hermed
lokalisere den.

For at få det bedste resultat af undersøgelsen, er det nødvendigt at du får sprøjtet en
svag radioaktiv væske ind i blodbanen.

Som forberedelse til strålebehandling skal du til en informationssamtale med en læge.

Hvis strålebehandlingen er en del af forberedelsen til transplantationen, skal du have bestråling flere gange. 

For, at du får den rette mængde stråler, skal du ligge i samme stilling under strålebehandlingen. Der vil blive lavet en "skal" af puder, som er tilpasset din krop.

Dine lunger kan ikke tåle den samme mængde stråler, som resten af kroppen. For at finde ud af, hvor meget stråling dine lunger kan tåle, får du lavet en CT-skanning.