Transplantation af blodstamceller bruges som behandling af flere forskellige typer af blodsygdomme (leukæmi, MDS, lymfekræft) og knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi) og af forskellige medfødte sygdomme.
Der findes forskellige måder, at transplantere på. Det er speciallægerne, der afgør, hvilken type transplantation, du skal have.
Derfor kan de patienter, du møder have fået en anden type transplantation, end den du skal have, og de skal muligvis overholde andre forholdsregler end dig.
Fælles for alle typerne er, at knoglemarven bliver skiftet ud med en donormarv, der kan være fra en søskende eller en helt fremmed person - heraf benævnelsen Allogen knoglemarvstransplantation.
De forskellige typer er:
Baggrund for at lave transplantationen
Grunden til, at du skal have en transplantation af blodstamceller er, at din blodsygdom har udviklet sig, fordi dit immunforsvar ikke har været i stand til at udrydde de syge celler/sygdommen i din krop.
Knoglemarven danner stamceller, som derefter udvikler sig til:
-
røde blodceller/erytrocytter,der transporterer ilt rundt i kroppen
-
blodplader/trombocytter, der er med til at få blodet til at størkne ved blødning
-
immunforsvar/hvide blodceller, der er med til at bekæmpe infektioner og andre fremmed celler
Ved transplantationen tilføres din krop stamceller, og de danner et nyt immunforsvar, som gerne skulle være i stand til at udrydde de syge celler.