COVID-19 og influenza vaccination

Covid-19 og influenza vaccination fra den 1. oktober 2024 til og med den 20. december 2024

Læs mere om vaccination, når du er tilknyttet Blodsygdomme

Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har eller er i udredning for en sygdom i blodet.

Eksempler på sygdomme vi behandler

  • Lymfekræft
  • Myelomatose
  • Leukæmi og MDS 
  • Blødersygdom
  • Godartede blodsygdomme

Læs mere om vores undersøgelser og behandlinger i vores patientvejledninger: 

Patientvejledninger

I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske:

Oversigt over alle patientvejledninger i Blodsygdomme

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.

Du kan f.eks. møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Serviceassistenter
  • Sekretærer
  • Bioanalytikere
  • Portører

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Dit besøg

Dit forløb

Du kommer i Blodsygdomme Klinik 2, hvis du enten skal til:

  • Forundersøgelse
  • Svar på forundersøgelse
  • Knoglemarvsundersøgelse
  • Hudbiopsi og fedtaspiration
  • Lumbalpunktur
  • Behandling
  • Opfølgning/kontrol
  • Vurdering i vores akutmodtagelse og evt. indlæggelse

Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du læser indkaldelsesbrevet grundigt.

Medbring sundhedskort, hjælpemidler m.m.

Når du møder i klinikken, anbefaler vi, at du medbringer:

  • Sundhedskort
  • Egne hjælpemidler fx rollator eller kørestol
  • Mobiltelefon, pc, tablet samt oplader
  • Læsestof og/eller anden beskæftigelse
  • Mad og drikke, som ikke har behov for køl

Husk blodprøver

Du skal have taget blodprøver dagen før eller sidste hverdag for ud for din indkaldelse. Hvis du bor i Region Midtjylland, skal du have taget prøven på et af regionens blodprøvesteder.

Læs mere om at booke tid og se, hvor du finder blodprøvestederne

Hvis du bor uden for Region Midtjylland, skal du have taget blodprøverne på dit lokale sygehus.

Medbring medicin

Du skal tage din egen vanlige medicin med i original indpakning til forundersøgelsen. Vi vil også gerne se, hvilke vitaminer eller kosttilskud, du tager. Dette gælder også evt. naturmedicin.

Tag gerne en pårørende med

Du er velkommen til at tage et familiemedlem eller en god ven med til forundersøgelsen. Dette kan være en hjælp for både dig og dine pårørende, og vil gøre det lettere for jer at fortsætte samtalen bagefter.

Læge og sygeplejerske forsøger at give en åben og ærlig besked om undersøgelsesresultater og diagnose, og det kan være rart at have en pårørende eller ven med, der hører det samme som dig, og som kan hjælpe dig med at huske, hvad der blev sagt ved samtalen.

Ved behandlinger bliver dine pårørende bedt om at opholde sig i venteområdet foran Klinik 2.

Transport til og fra hospitalet

Som udgangspunkt skal du selv sørge for at komme til og fra hospitalet. Langt de fleste patienter arrangerer selv deres tur til hospitalet med egen bil, offentlig transport eller ved at blive kørt af pårørende.

I nogle tilfælde kan du få tilskud og hjælp til kørsel. Læs mere om kørsel til og fra hospitalet på: 

sundhed.rm.dk - Kørsel til og fra hospitalet

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Når dit sundhedskort er registreret, vil maskinen printe et nummer ud. Nummeret skal du gemme eller huske. Dit nummer vil fremgå af den store kaldetavle i venteområdet. Her kan du følge med i, hvornår det bliver din tur. Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter.

Gå ind i klinikken, når dit nummer bliver vist på tavlen (skærmen). Det er vigtigt, at du stadig gemmer eller husker dit nummer, da det også vil blive brugt, hvis du senere skal kaldes ind igen.

Vær opmærksom på, at man ikke nødvendigvis bliver kaldt ind i nummerorden.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan ske uforudsete ting, som gør, at vi kan blive forsinkede.

Forundersøgelse

Du kommer til en forundersøgelse, hvis du skal udredes for en blodsygdom. I forbindelse med forundersøgelsen skal du have lavet forskellige undersøgelser. Nogle undersøgelser får du lavet allerede inden fremmøde til forundersøgelsen.

Forundersøgelsen varer ca. 2 timer.

Lægen vil skrive journal, og når du har fået lavet alle de nødvendige undersøgelser, vil du få en tid til informationssamtale med svar på forundersøgelsen.

Du kan ikke forvente endelig besked om sygdomsdiagnose og behandlingsplan ved forundersøgelsen.

Der kan være særlige omstændigheder der gør, at du skal indlægges, men som udgangspunkt, kommer du hjem umiddelbart efter forundesøgelsen.

Undersøgelser i Blodsygdomme

Du kan se en oversigt over og få information om de undersøgelser, som du kan få lavet i Blodsygdomme her:

Lumbalpunktur (Blodsygdomme)

Hudbiopsi og fedtaspiration (Blodsygdomme)

Knoglemarvsundersøgelse (Blodsygdomme)

Opsamling af døgnurin

Undersøgelser i andre afdelinger

Vi samarbejder tæt med andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os. 

Undersøgelser i andre afdelinger kan fx være:

Blodprøver og EKG
Skanninger og røntgen
Biopsi (udtagning af vævsmateriale)
Hjerteundersøgelser
Nyreundersøgelser

Informationssamtale og plan for din behandling

Ca. 2-4 uger efter forundersøgelsen bliver du indkaldt til en informationssamtale med en læge. Her får du svar på de prøver, du har fået taget og på, hvad du helt præcist fejler.

Læge og sygeplejersker forsøger at give dig en åben og ærlig besked om undersøgelsesresultater og diagnose. Det kan være rart at have en pårørende eller ven med, der hører det samme som dig, og som kan hjælpe dig med at huske, hvad der blev sagt ved samtalen.

Hvis du har åben indlæggelse

Kontakt lægen på det telefonnummer, du har fået udleveret:

  • Hvis du har feber med temperatur over 38,5
  • Hvis du har blødning, der ikke standser
  • Ved akut forværret almen tilstand

Når dit besøg hos os slutter

Dit besøg i Klinik 2 slutter, når din undersøgelse eller behandling er færdig. Enkelte gange kan det være nødvendigt, at du bliver indlagt på sengeafsnittet til yderligere behandling. 

Vi aftaler din opfølgende behandling eller svar på forundersøgelse med dig, inden du forlader klinikken. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Lægerne laver et udskrivelsesbrev (en epikrise), som sendes til din egen læge. Det gøres ikke efter hvert besøg i klinikken, men helt sikkert, hvis dit forløb hos os slutter. Ved behov sendes der epikriser samt korrespondance til egen læge og hjemmesygeplejersker efter hvert besøg. Det vil i så fald være ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Du kan selv se din epikrise på sundhed.dk

Recepter og medicin

Receptfornyelse

Recepter kan du forny ved at sende en medicinbestilling til os med appen Mine aftaler eller på booking.rm.dk. Det kræver, at du har en bookingkode.

Det gælder både medicin med og uden betaling. Husk at anføre det i din bestilling, hvis du bestiller recepter på gratis medicin via Regionsapotek Midtjylland.

Forvent op til 7 hverdages ekspeditionstid fra du skriver til os, før recepten er effektueret.

Vær opmærksom på, at du kun kan bestille medicin specifikt til behandling af den blodsygdom, som bliver fulgt hos os. Recepter på anden medicin skal fornyes via egen læge. Der kan ikke bestilles recepter på sovemedicin og morfinpræparater (morfin, methadon, oxycodon). Får du sovemedicin eller morfinpræparater for din blodsygdom, skal du i god tid bestille disse recepter, når du kommer til kontrol i afdelingen.

Har du ikke MitID, kan du forny din recept ved at ringe til den klinik som du er tilknyttet.

Læs vejledning om medicinbestilling (receptfornyelse)

Bestil receptfornyelse nu

Bookingkode

Brug denne kode, når du bestiller medicin i Blodsygdomme Klinik 1:

  • AUH-BS-R1

Brug denne kode, når du bestiller medicin i Transplantationsklinikken:

  • AUH-BS-RTX1

Udlevering af medicin

Medicin med betaling

Medicin med betaling afhenter og betaler du på et almindeligt apotek.

Medicin uden betaling (vederlagsfri) på hospitalsrecept

Hvis du får medicin uden betaling via regionsapoteket, skal du igennem 3 trin for at få din medicin udleveret:

  1. Bestil receptfornyelse hos os, med mindre du allerede har en gyldig recept (kræver bookingkode)
  2. Bestil udlevering af medicin til boks ved Regionsapoteket Midtjylland (kræver ikke bookingkode)
  3. Hent medicinen, når du får besked om at den er klar til afhentning.

Bestil altid recepter og udlevering af medicin i så god tid som muligt, før du skal bruge din medicin, men vælg tidligst en udleveringsdato 7 hverdage efter en receptfornyelse.

Du skal hente medicinen senest 4 dage efter det udleveringstidspunkt, du har valgt.

Har du ikke MitID, kan du forny din recept ved at ringe til den klinik, du er tilknyttet.

Det er også muligt at bestille medicin til hjemmelevering ved Regionsapoteket Midtjylland.

Læs om bestilling af medicin uden betaling ved apoteket:

Medicin til udlevering af medicin i udleveringsboks

Medicin leveret til adresse

Medicin uden betaling (vederlagsfri) til afhentning i Blodsygdomme

Hvis du får medicin uden betaling, som udleveres fra afdelingen, er det hensigtsmæssigt at du får udleveret dette i forbindelse med dine lægetider på afdelingen.

Du bedes til dine lægetider medbringe oplysninger over den mængde medicin du har tilbage. Hvis du bestiller medicin, skal du igennem 2 trin:

  1. Bestil receptfornyelse hos os (kræver bookingkode)
  2. Hent medicinen, når du får besked om at den er klar til afhentning.

Særligt for bløderpatienter

Se vejledning for online-bestilling af blødermedicin til afhentning i afdelingen på siden om Blodsygdomme Blødercenter

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Blodsygdomme Klinik 2

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 35

Indgang C, Plan 2, C213

8200 Aarhus N

Kort

Blodsygdomme Klinik 2 ligger ved Indgang C.

Oversigtskort over klinikkens placering