Prøvetagning C212
Du kommer i Prøvetagning C212, når du skal have taget en blodprøve, EKG eller en sukkerbelastningsundersøgelse. Her kan du finde praktisk info om dit besøg.
Om klinikken
Undersøgelser vi udfører
Du kommer hos os, hvis du skal have:
- Taget en blodprøve
- Lavet et hjertekardiogram (EKG)
- Lavet en sukkerbelastningsundersøgelse m.m.
Læs mere om de enkelte undersøgelser i vores patientvejledninger:
Patientvejledninger - Blodprøver og Biokemi
Personale du møder
Når du kommer i klinikken, møder du bioanalytikere
Du kan også møde bioanalytikerstuderende.
Før du kommer
Din læge eller afdeling henviser dig til os
Du kan kun få taget blodprøver hos os, hvis du er henvist af en læge eller en afdeling.
Book tid i forvejen
Når du skal have taget en blodprøve, skal du booke en tid i forvejen.
Der er fire steder, du kan få taget blodprøve/EKG i Aarhus. De ligger alle på Palle Juul Jensens-Boulevard, men ved forskellige indgange. Prøvetagning C212 ligger ved indgang C.
Åbningstider
Alle prøvetagningsenheder har
- åbent mandag-fredag: Kl. 07.00-15.00
- lukket lørdag, søndag og helligdage, samt 1. maj, 24. og 31. december
Sådan booker du en tid:
- Log ind med MitID på www.booking.rm.dk
- Vælg det sted, der passer dig bedst
- Vælg et tidspunkt
Hvis du ikke har MitID, kan du få hjælp til tidsbestilling på tlf. 2336 2791 alle hverdage mellem kl. 12.45 og 14.15.
Book tidSådan booker du tid - se det på video:
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Husk at faste, hvis din læge har bedt dig om det
Før nogle undersøgelser skal du faste. Du skal kun faste, hvis din læge har bedt dig om det.
Læs mere om at faste i vejledningen:
Dit besøg
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort
Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen.
Tag plads i venteområdet. Du kan se på skærmen, hvornår det er din tur.
Din undersøgelse
Blodprøve
Blodprøven tages fortrinsvis i armen eller hånden. Børn under 6 mdr. kan desuden få taget blodprøve i hælen.
EKG
Du får 10 plastikelektroder klæbet på brystkassen og arme og ben. Herefter tilsluttes de EKG-apparatet. Elektroderne registrerer hjertets aktivitet, og optagelsen kan efterfølgende analyseres på apparatet. Selve optagelsen mærker du ikke, og elektroderne pilles let af bagefter.
Sukkerbelastningsundersøgelse
Undersøgelsen tager 2 timer. Du starter med at få taget en blodprøve, og derefter skal du drikke et glas sukkervand. Efter 2 timer får du taget en blodprøve igen for at bestemme dit blodsukker. Du må ikke drikke, spise og ryge i de 2 timer, og du skal forholde dig i ro.
Andre undersøgelser
Du kan læse om de andre undersøgelser, vi laver i vores vejledninger:
Vejledninger til undersøgelser i Blodprøver og Biokemi
Svar på din undersøgelse
Vi sender svaret på prøvesvaret til den læge, der har henvist dig til undersøgelse eller blodprøve. Lægen giver dig besked om resultatet.
Svartiden kan variere fra under en time til nogle dage, afhængigt af hvilke analyser, der skal laves.
Du kan også se svaret på dine prøver, så snart de er lagt ind på din digitale journal.
Vær opmærksom på, at prøvesvaret ikke er forklaret i journalen, og at journalen er skrevet i fagsprog.
Ændre eller aflyse tid
Du kan ændre eller aflyse din tid på www.booking.rm.dk (Kræver MitID)
Ændre eller aflyse tidFind vej
Adresse og kort
Adresse
Blodprøvetagning C212
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
Indgang F, Plan 2, C212
8200 Aarhus N
Kort
Blodprøvetagning C212 ligger ved Indgang F.
Kontakt
Telefon og åbningstsider
Telefon
Tlf. 78 45 52 52
Åbningstid
Mandag-fredag: Kl. 07.00-15.00
*Lukket lørdag, søndag og helligdage, samt 1. maj, 24. og 31. december
Adresse
Aarhus Universitetshospital
Prøvetagning C212, Indgang F
Blodprøver og Biokemi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
Indgang F, C212, Plan 2
8200 Aarhus N