Operation Øst 3 - Børn
Vi er en børneoperationsgang for børn og unge under 18 år. Her kan du læse om det, der sker inde på operationsstuen.
Om operationsstuen
Omgivelser I møder
Når I kommer ind på operationsstuen er der mange mennesker.
Der vil være:
- operationssygeplejersker
- kirurg
- anæstesisygeplejerske
- anæstesilæge
- studerende (nogle gange)
Der er også meget apparatur.
Vi prøver at begrænse kontakten til barnet til så få personaler som muligt for at gøre det trygt for jeres familie.
Forløbet
Samtale med lægen
I taler med lægen, som skal operere barnet, før operationen. I hilser også på de andre, der skal være med til operationen.
Vi forventer, at forældre eller ledsagere deltager ved alle samtaler både før bedøvelsen og i opvågningsforløbet.
Bedøvelse
Forældre er velkomne på operationsstuen
Forældre må gerne gå med ind på operationsstuen og blive, indtil barnet sover. Det gælder begge forældre eller anden ledsager.
Det er en god ide, at barnet har en bamse eller noget andet velkendt med, som barnet er glad for.
Man kan også have en film på sin telefon, som barnet gerne vil se eller have tænkt over en god historie barnet gerne vil høre.
Bedøvelsen lægges med drop eller maske
Barnet vil oftest blive bedøvet på operationsstuen.
Barnet får lagt et drop (efter trylleplasteret har virket) og får sovemedicinen heri.
Hvis det ikke er muligt at lægge drop på barnet, kan barnet få en maske med sovemedicin, mens det sidder hos en forælder.
Barnet vil hurtigt falde i søvn. Mindre børn må gerne sidde hos deres forældre, mens det falder i søvn.
Når barnet sover lægger vi det sammen op på lejet, og forældre følges ud af operationssygeplejersker, mens anæstesipersonalet tager sig af det sovende barn.
Under operationen
Under operationen kan I vente i venteværelset, eller I kan vente et andet sted. Vi ringer, når det er tid til at vende tilbage.
Opvågning
Efter operationen bliver barnet kørt på opvågningsstuen, hvor vi observerer og plejer det, indtil det er klar til at komme hjem eller skal indlægges på Børn og Unge.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Operation Øst 3
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 145
Indgang H14, Plan 3, H309
8200 Aarhus N
Kort
Oversigtskort over afsnittets placering
Kontakt
Operation Øst 3
Du kan ikke ringe direkte til os på operationsgangen.
Kontakt Forberededelse og Opvågning Øst 3 - Børn, hvis du har spørgsmål til det, der sker inde på operationsstuen: