Forberedelse og Opvågning Øst 3+4 - Voksne
Du kommer forbi vores afsnit, hvis du skal bedøves til en undersøgelse, operation eller anden behandling. Læs om dit forløb og find praktiske informationer her.
Om afsnittet
Patienter vi modtager
Du kommer til os, hvis du skal bedøves til en operation eller anden behandling.
Personale du møder
Når du kommer i afsnittet, kan du møde forskelligt personale.
Du kan møde:
- Sygeplejersker (opvågning, operation og anæstesisygeplejersker)
- Kirurger
- Anæstesilæger
- Serviceassistenter
- Portører
- Personale under uddannelse
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Før du kommer
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist til os, modtager du et indkaldelsesbrev som Digital Post. Er du fritaget for Digital Post, får du et almindeligt brev.
I indkaldelsesbrevet informeres om:
- Mødetid og sted
- Fasteregler
- Hvad der skal ske
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til aftalt tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra
Tidspunktet i indkaldelsesbrevet er ikke operationstiden.
Det er vigtigt, at du har læst alle informationer i indkaldelsesbrevet. Husk at læse alle bilag.
Læs mere om henvisning og indkaldelse
Køb smertestillende medicin
Vi anbefaler, at du inden operationsdagen har købt paracetamol: Pinex, Pamol eller Panodil.
Meld afbud
Ændring af fremtidig mødetid og dato
Ring venligst til det nummer, der står i indkaldelsesbrevet i god tid før operationsdagen.
Forsinkelse/afbud på operationsdagen
Ring venligst til os på telefon 30 91 09 45 efter kl. 07.00.
Dit forløb
Når du ankommer
Scan sundhedskort på ankomststanderen ved ankomst. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til Operation Øst, som er markeret med skiltning i loftet "Operation Øst 3", krydspunkt H309.
Tag herefter plads i venteværelset lige ved siden af ankomstanderen.
Ventetid
Vi prøver så vidt muligt at overholde den aftalte tid, men der kan opstå uforudsete ting, som kan give forsinkelser. Vi informerer løbende, hvis der opstår ventetid.
Bliv venligst i venteværelset, indtil du har talt med os.
Modtagelse
Du bliver hentet af en sygeplejerske eller en læge, og I gennemgår dagens forløb.
Der er nogle praktiske forberedelser:
- Du bekræfter dit navn og får et armbånd på med navn/cpr. nummer
- Vi afklarer, om eventuelle fasteregler er overholdt
- Vi spørger ind til brug af fast medicin og afklarer eventuelle allergier
- Vi sikrer os, at du har lavet aftaler om hjemtransport og eventuel hjælp derhjemme
- Du oplyser telefonnummer på nærmeste pårørende
Du klæder om og får et skab til personlige ejendele
Herefter sidder du og venter, indtil du bliver hentet.
Før operationen hilser du på kirurg og det øvrige personale på stuen. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Opvågning
Efter operationen bliver du kørt på en opvågningsstue hos os, indtil du kan komme hjem eller over på sengeafsnittet.
Udskrivelse
I de fleste tilfælde kommer du hjem samme dag.
Før vi udskriver dig, bliver du informeret om operationen og dit videre forløb.
Du får eksempelvis information om:
- Smertebehandling
- Forholdsregler, du skal tage derhjemme
Information og vejledning
Du kan læse mere om dit forløb i den patientvejledning, du har fået udleveret i den afdeling, du er tilknyttet.
Til pårørende
Deltagelse i samtaler
Du er velkommen under hele forløbet, hvis du og patienten ønsker det.
Vi anbefaler, at du deltager i samtalen efter operationen, så I sammen kan få information om det videre forløb og det, I skal holde øje med, når I kommer hjem.
Mad og drikke
Det er muligt at købe mad på hospitalet.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Forberedelse og Opvågning Øst 3+4
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 145
Indgang H14, Plan 3, H309
8200 Aarhus N
Kort
Oversigtskort over afsnittets placering
Kontakt
Forberedelse og Opvågning Øst 3+4
Telefon
Nyttige links