Vi hjælper dig, hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb eller et forsøg herpå. Her kan du læse om dine muligheder for at få hjælp.

Om centeret

Vi hjælper dig, hvis du har været udsat for voldtægt, seksuelle overgreb eller forsøg herop.

Du behøver ikke en henvisning eller at anmelde overgrebet til politiet for at få hjælp. Tilbuddet er gratis og henvender sig til personer over 12 år.

 

Akut hjælp

Kontakt os gerne hurtigst muligt efter overgrebet på tlf. 78 46 35 43 (døgnåben).

Du kommer til at tale med en sygeplejerske med særlige kompetencer indenfor seksuelle overgreb, som fortæller dig om dine muligheder for hjælp, og hvordan du finder vej til centret.

Hvis overgrebet lige er sket, er det en fordel, hvis du inden undersøgelsen undgår at vaske/tørre dig i skridtet, gå på toilet eller skifte tampon/bind, skifte tøj, børste tænder, spise eller drikke.

Det tilbyder vi

Inden for 7 døgn efter overgrebet tilbyder vi:

  • Hjælp til at kontakte politiet, hvis du overvejer at anmelde overgrebet
  • Retsmedicinsk undersøgelse, hvis du har anmeldt eller overvejer at anmelde overgrebet til politiet
  • Sygeplejefaglig rådgivning og behandling (undersøgelse for kønsoverførte sygdomme, fortydelsespille m.m.)
  • Henvisning til samtaler med psykolog og socialrådgiver

Når du ankommer til centret

Når du ankommer til centret bliver du taget imod af en sygeplejerske, som hjælper dig igennem det videre forløb. Du må gerne have en pårørende med.

Mistanke om drugrape?

Hvis du har mistanke om, at du har været udsat for drugrape, skal du:

  • undgå at være alene det første døgn efter
  • kontakte læge eller vagtlæge ved forværring af symptomer

Hos Center for Voldtægtsofre i Aarhus kan vi ikke give dig svar på, om du har været udsat for drugrape.

Vi kan tage blod- og urinprøver, men vi kan ikke analysere prøverne for narkotika eller andre stoffer. Denne type analyse udføres på Retsmedicinsk Institut.

Analyser af blod- og urinprøver, samt eventuelle DNA-undersøgelser udføres kun, når politiet anmoder om det.

Du kan læse mere om dine muligheder ved mistanke om drugrape på Rigshospitalets hjemmeside. Der er samme praksis i Center for Voldtægtsofre i Aarhus som hos Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. Dog gemmer vi i Aarhus kun effekter, der kan bruges til politiets sporsikring, i 6 måneder.

Senere hjælp

Hvis der er gået mere end 7 døgn siden overgrebet, kan du kontakte os på tlf. 30 38 71 91 (hverdage kl. 08-11) eller på aarhus.cfv@rm.dk.

Uanset hvor lang tid der er gået siden overgrebet, tilbyder vi:

  • Rådgivningssamtaler
  • Psykologrådgivning
  • Socialrådgivning 
  • Pårørendesamtaler for dine nærmeste pårørende

Åben anonym rådgivning

Vi tilbyder åben anonym rådgivning på tlf. 24 78 28 11 (mandage kl. 14.00-15.00), hvis du har brug for at tale med en rådgiver. Tilbuddet er både til overgrebsramte, pårørende og fagpersoner, der ønsker sparring.

Læs mere om seksuelle overgreb og senere hjælp på Center for voldtægtsofre (voldtaegt.dk).

Find vej

Kontakt

Akut hjælp inden for 7 døgn

Adresse

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 161

Indgang J2 (sygeplejersken fortæller dig, hvor du finder indgangen, når du ringer)

8200 Aarhus N

Telefon

78 46 35 43 (døgnåben)

Senere hjælp efter 7 døgn

Adresse

Nørre Boulevard 1

Bygning 31, 2. etage, Indgang B

8000 Aarhus C

Telefon 

Sekretær: 30 38 71 91 (hverdage kl. 08.00-11.00)

Rådgiver: 24 78 28 11 (onsdag kl. 08.30-10.00)

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)